Lille historie om udfordringer med FØLESANSEN:

”Jeg er ikke så glad for at være tæt sammen med andre børn. Når de rører ved mig, så gør det ondt. Min mor kan ikke forstå det, men når hun stryger min hånd, så gør det så ondt at jeg trækker hånden til mig. Det gør også ondt at have stramt eller kradsende tøj på – eller at gå på bare fødder. Det er værste om eftermiddagen – da kan jeg næsten føle mig angrebet, hvis de andre børn kommer for tæt på – så slår jeg fordi jeg føler mig presset op i en krog af dem. ”

” Min mor tror jeg er glemsom. Når jeg ikke kigger på, hvad jeg gør, så taber jeg ting ud af min hånd. De andre børn græder når de falder der det kan jeg da ikke forstå, for det gør ikke ondt. Jeg kan ikke finde ting i min taske uden at jeg må kigge ned i den.”

Lille historie om udfordringer med BALANCESANSEN:

Jeg sidder her i hjørnet, for når jeg bevæger mig, så bliver jeg svimmel og føler det som om hele verden tager mig med på gigantisk rutsjebanetur. Min far tog mig med i en rutsjebane, men jeg kastede op, da vi kom ud af den. Jeg synes andre børn er for vilde. Jeg bliver usikker når andre skubber til mig, for så falder jeg. Jeg har tit blå mærker, for jeg falder tit – og jeg kan ikke nå at tage for mig. Det er ikke sjovt at løbe det er nærmest farligt. Jeg vil helst sidde stille”

Lille historie om udfordringer med MUSKEL-LEDSANSEN:

”Det er SÅ svært at stå stille, jeg kan næsten ikke. Men når jeg så skal løbe stærkt, er det ligesom om jeg ikke kan få luft og det er alt for hårdt. Jeg falder tit ned at stolen og jeg kan ikke finde ud af at tage mit tøj på selv. Jeg kan heller ikke hoppe og når jeg forsøger at gribe en bold, griner de andre af mig. Min mor vil gerne at jeg tegner en tegning til hende, men blyanten falder hele tiden ud af hånden på mig.