Alle børn er født med bløde og bevægelige led, men for nogle børn forekommer denne tilstand i mere udtalt grad. Nogle af disse børn kan have en langsommere motorisk udvikling end deres jævnaldrende.
Der er tale om en tilstand, hvor barnets muskler ofte har en lavere grundspænding og leddene er mere bevægelige end hos andre børn. Dette skyldes at ledbåndene er løse, og dermed er leddene ikke så stabile. Leddene kan derfor lettere komme i yderstillinger og belastes uhensigtsmæssigt.