Ord er ikke altid nok til at skabe ro og tryghed i en hverdag fyldt med udfordringer, forhindringer, læring og konstant bombardement af sanseindtryk. Vi er en krop og et sind som tilsammen danner grundlag for at eksisterer, trives og udvikles i denne verden.

Når der er ubalance i mængde af input, og i hvad sindet og hjernen kan rumme, viser børn det på forskellige måder. Nogle hænger i gardinerne og kan ikke sidde stille. Nogle er udad reagerende og kommer til at slå, råbe og skælde ud før de tænker. Andre er angste eller trækker sig og løfter knapt blikket fra gulvet og kan ikke falde i søvn om aftenen, fordi tankerne og dagens indtryk myldrer rundt.

Barnet fortæller at det er: Under pres, fyldt op eller overloaded. Kært barn har mange navne, men grundlæggende kan det sidestilles med begrebet stress. Vi kalder også disse børn for Antennebørn, sensitive, følsomme og meget mere. Men kort sagt er det helt almindelige børn der ikke trives som de skal.

Kroppen skal beroliges og have hjælp til at producere og aktivere flere af de stoffer i hjernen, som virker beroligende på nervesystemet.

“SØHESTEMAD
Mindre snak – mere krop”

SØHESTEMAD

Fysioterapi til børn med tegn på overbelastning, uro, stress og angst

Du skal huske at fodre din SØHEST!

HVAD HAR EN SØHEST MED STRESS AT GØRE?

Her er den korte version:

I vores hjerne, nærmere bestemt i vores krybdyrhjernen, holder mange af vores følelser til. Her ligger to områder, der hedder amygdala og hippocampus. Hippocampus har samme form som en søhest og kaldes derfor søhesten. Søhesten bliver påvirket og vokser af gode, beroligende stoffer som oxytocin, endorfiner og dopamin. Inde i søhesten ligger amygdala, som kaldes for myggen. Myggen er kroppens alarmsystem og påvirkes af stresshormonet kortisol, der næsten kan lamme os. “Myggen er ikke så klog,” Den kan kun fire forskellige ting – den kan slå, flygte, besvime, og den kan få dig til at gå helt i stå.

“Når man er urolig, sover dårligt om natten eller har svært ved at koncentrere sig, er myggen blevet alt for stor, og søhesten blevet alt for lille. Man kan også sige: At Myggen stikker Søhesten.

Derfor handler hele øvelsen for barnet og for forældre og andre omsorgspersoner om at fodre søhesten – altså gøre nogle ting med kroppen og tankerne, der får søhesten til at vokse, så den stressende, stikkende myg kan blive mindre.

Det er IKKE hokuspokus! Søhestemad, tager afsæt i naturvidenskabelig forskning og viden om neurofysiologi, neuroanatomi og psykologi.

Du kan også læse mere på Pernille Thomsen hjemmeside: www.søhestemad.dk

BØRNEFYSIOTERAPI ER SØHESTEMAD

FYSIOTERAPI til børn med symptomer på stress, angst og uro handler om, at få SØHESTEN til at vokse, så der kan komme ro på myggen. Dette gør vi ved at arbejde med kroppen, da noget af det SØHESTEN allerbedst kan lide, er motion med høj puls, berøring i form af dybe tryk, kram og massage. Vi arbejder også med stræk og bevægelighed, da et overbelastet nervesystem kan påvirke dette.

Udover fysisk leg, bevægelse og træning. Handler Søhestemad også om:

  • Hverdagsstrategier
  • At være forberedt og på forkant
  • Selvreguleringsstrategier
  • Vaner

Har du lyst til vide mere om SØHESTEMAD og om det kunne være noget for dit barn, kan du ringe på klinikken og høre nærmere.

Du kan også skrive en mail til gitte@sofiendal-sundhedsteam.dk