Den sansemotoriske undersøgelse

Med udgangspunkt i den bekymring du har for dit barn og de vanskeligheder I oplever i hverdagen, foretages en sansemotorisk undersøgelse og vurdering

Afhængig af barnets udfordringer, kan undersøgelsen bestå af flere dele:

  • Vurdering af barnets evne til at bearbejde sanseindtryk
  • Vurdering af den motoriske udvikling og barnets grundmotorik
  • Vurdering af barnets opmærksomhed og evne til at deltage

Undersøgelsen foregår i rolige og relevante omgivelser. Enten på klinikken, på hjemmebane eller i dit barns daginstitution eller skole, hvis det er muligt.

Tidsforbruget kan variere fra 1 – 5 timer alt afhængig af kompleksiteten af de udfordringer dit barn har.