Der findes rigtig mange forskellige motoriske udfordringer man kan møde hos det helt lille barn. Ikke alle skaber problemer i hverdagen og vil gå i sig selv over tid. Andre udfordringer vil give problemer og spænde ben i forhold til at nå og mestre motoriske milepæle, opnå motorisk kontrol og sikkerhed, samt forhindre at det kan skabes grobund for trivsel og selvstændig bevægelse.

De hyppigst motoriske udfordringer jeg møder hos babyer og mindre børn er følgende:

  • Bløde børn
  • Babyer med bagsidedominans
  • Ensidige motoriske mønstre, tril, kryb, kravl

Fælles for dem er at de rigtig ofte giver udfordringer også på sigt. Årsagen til dette er kort fortalt at de alle kommer at muskulære ubalancer og problemer med motorisk kontrol, hvilket er grundlaget for at opnå en sikker kropskontrol, god motorik og god sanseintegration.

Guide til hvornår du skal reagere på din baby’s udfordringer:

  • Hvis din baby hurtigt bliver frustreret når det er på gulvet
  • Hvis din baby eller lille barn ikke øver sig og varierer sine bevægelser
  • Hvis din baby eller lille barn ikke bryder sig om at tumle
  • Hvis din baby og lille barn ikke har nået en vigtig milepæl inden:
    • Ligge på maven: 3 måneder
    • Trille: 6 måneder
    • Kravle rigtig i krydsmønster: 10 måneder
    • Støtte på fødderne: 6-8 måneder
    • Tager skridt og går med støtte: 14 måneder
    • Gå selvstændigt: 16-18 måneder